Koret

Bryggens Kor øver hver tirsdag fra kl. 19:00 til 21:00 i auditoriet på den nye afdeling af Skolen på Islands Brygge, indgang Drechselsgade 9, København S.

Vi lægger stor vægt på, at det skal være sjovt og hyggeligt at synge, men vi er også ambitiøse, så sangerfaring er godt, og god møde- og øvedisciplin er endnu bedre. Du behøver med andre ord ikke at være rutineret korsanger – men vi regner med, at du kommer regelmæssigt til øvegangene og så vidt muligt også til koncerterne.

Bryggens Kor holdt til i Njalsgade på Islands Brygge da det blev grundlagt af tre lokale ildsjæle i 2015. Siden er det vokset i klang og kunnen og tæller nu ca. 50 medlemmer fordelt på fire stemmer.


Forår 2026

Vi starter forårssæsonen tirsdag 13. januar 2026, hvor vi har første øvegang med vores korleder Johanne Korsgaard Salting.

Derefter øver vi næsten hver tirsdag indtil den 9. juni 2026.
Undtagelserne hvor vi ikke øver er den 10. februar (vinterferie) og 31. marts (påskeferie) 2026.

Afslutning med koncert 9. juni 2026

 

 


Kommende koncerter

Jule-afslutning med koncert 9. december 2025 kl. 20:00 (dørene åbner kl. 19.45)

  • i auditoriet på den nye Skolen på Islands Brygge, indgang Drechselsgade 9

Vil du vide mere?

Tilmelding

Kontingent og info

Se og download noder